Håndtering af inflation og reallønstab i Europa

Efter to årtier med lav inflation og løntilbageholdenhed har Europa oplevet historiske stigninger i leveomkostninger og risiko for stagflation. Inflationschokket udhulede lønmodtagernes købekraft, hvilket især rammer lønmodtagerne med de laveste indkomster. Både på nationalt plan og EU-plan har politikere og arbejdsmarkedets parter forsøgt at håndtere inflationskrisen gennem indkomstpolitik og overenskomstforhandlinger.

Målet med MAINSOC-projektet – ’Managing the Inflation Crisis through Social Dialogue’ – er todelt. For det første analyseres konsekvenserne af ​​inflationskrisen på udviklingen i reallønnen samt lønforskelle på tværs sektorer og grupper af arbejdstagere. Projektet har særligt fokus på udviklingen i reallønnen for lavindkomstgrupper, og den rolle institutioner for arbejdsmarkedsrelationer spiller, når forskelle på tværs af lande analyseres.

For det andet beskrives ​​forskellige landes valgte politikker og arbejdsmarkedets parters rolle i at håndtere inflationskrisen, samt de enkelte landes evne til at fremme inklusiv vækst. Seks EU-lande indgår i projektet (DE, DK, ES, IT, HU, PL).

Forskere

Navn Titel Telefon E-mail
Haldrup, Christian Videnskabelig assistent +4535336444 E-mail
Ibsen, Christian Lyhne Lektor +4535323904 E-mail

Finansieret af

Employment, Social Affair and Inclusion (European Commission - EU)

Projekt: Managing the Inflation Crisis through Social Dialogue (MAINSOC)
Projektansvarlig: Christian Lyhne Ibsen
Bevilling til FAOS: 777.053 kroner
Periode: December 2023 – November 2025