Arbejdskraftsmangel og den danske model

Projektet 'Arbejdskraftmangel og den danske model' belyser katalysatorer og barrierer for håndteringen af arbejdskraftmangel. Med udgangspunkt i interviews med arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger belyses debatten om arbejdskraftmangel, herunder om parterne ser éns på udfordringerne og de mulige løsninger. Et centralt spørgsmål er her, om der er tale om en strukturel og dermed permanent udfordring, eller om det er konjunkturbestemt – og om arbejdskraftmanglen er kvalitativt forskellig i forskellige sektorer og brancher, som også fordrer forskellige løsninger. Formålet er at analysere, i hvilket omfang og hvordan den danske model formår at afbøde udfordringer med mangel på arbejdskraft på tværs af forskellige sektorer og brancher. Projektet vil i en senere fase også belyse, hvordan Danmark håndterer arbejdskraftmanglen i forhold til andre lande, herunder om der findes andre veje til at løse problemet.

 

 

 

Forskere

Navn Titel Telefon E-mail
Jens Arnholtz Lektor +4535323214 E-mail
Steen Erik Navrbjerg Lektor +4535323279 E-mail

Finansieret af

FAOS Programbevilling

Projekt: Arbejdskraftsmangel og den danske model
Projektansvarlige: Jens Arnholtz og Steen E. Navrbjerg
Periode: Marts 2024 - december 2028