Organisering, overenskomster og rekrutteringsproblemer i børne- og ældreplejen (Devcoba)

Projektet er et EU-finansieret komparativt projekt af to underbelyste og beslægtede velfærdsområder – ældreplejen og børneområdet – sidstnævnte med fokus på de 0-5 årige. Det skal undersøges, hvilke roller arbejdsmarkedets parters spiller og kan spille i forhold til at øge tilslutningen til deres organisationer, øge overenskomstdækningen og imødegå arbejdskraftmanglen. For herigennem at forbedre jobkvaliteten og rekrutteringssituationen på de to områder. Projektet ledes af Milano Universitet og dækker Danmark, Holland, Italien, Slovakiet, Spanien og Tyskland. Metodisk vil projektet anvende interviews med nøglepersoner fra arbejdsmarkedets parters nationale organisationer inden for de to områder, interviews med nøglepersoner i tre udvalgte cases, fokusgrupper med almindelige lønmodtagere samt deskriptiv statistik. Devcoba-projektet er en opfølgning på projektet ’Social dialogue in welfare services’ (Sowell), der blev gennemført 2020-2022 af forskere fra de samme forskningsmiljøer.  

Finansieret af

EU Kommissionen

Projekttitel: Developing Collective Bargaining in the Care Sector (Devcoba)
Bevilling til FAOS: 398.000 kr.
Projektansvarlig: Mikkel Mailand
Projektperiode: Januar 2024 – december 2025
Kontakt: Mikkel Mailand

Forskere

Navn Titel Telefon E-mail
Krogh, Mikkel Kommunikationskoordinator +4535335606 E-mail
Mailand, Mikkel Forskningsleder +4535323277 E-mail